Energi- og klimapakken: Europas klimaendringsmål for 2020
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den økonomiske og sosial komite og Regionkomiteen: 20 20 innen 2020 - Europas klimaendringsvalg
Nærmere omtale
Red. anm.: Klikk på lenken til "Pakke:" (over) for en samlet oversikt over faktaark på nettstedet Europalov knyttet til den lovgivende pakken som denne saken tilhører.
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
2007 var et vendepunkt i Den Europæiske Unions klima- og energipolitik. Unionen viste, at den var klar til at udvise internationalt lederskab i kampen mod klimaændringerne, til at tage fat på opgaven med at tilvejebringe sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi og gøre den europæiske økonomi til en model for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Der er sket et afgørende skifte i offentligheden, som nu finder det tvingende nødvendigt, at der gøres en indsats mod klimaændringerne, og at Europa tilpasses den nye virkelighed, som nødvendiggør reduktion af drivhusgasemissionerne og udvikling af vedvarende, bæredygtige energiressourcer. Der har aftegnet sig politisk enighed om at gøre dette spørgsmål til omdrejningspunktet for Den Europæiske Unions politiske program - til et retningsgivende tema for EU, som har central betydning for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og for Europas forbindelser med internationale partnere. Der blev opnået støtte hertil fra både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
Det Europæiske Råds aftale fra marts 2007 om at fastsætte præcise, juridisk bindende mål afspejlede Europas beslutsomhed. Det var ikke nogen nem beslutning at træffe. Der er meget på spil, og den europæiske økonomis sundhed er afhængig af, om man vælger den rigtige strategi. Der foreligger uafviselige beviser for, at manglende handling ville være ødelæggende for verdensøkonomien og udmønte sig i en nedgang på 5-20% i det globale BNP, i henhold til Sternrapporten. Hertil kommer, at de seneste prisstigninger for olie og gas har sendt klare signaler om, hvordan konkurrencen om energiressourcer for hvert år bliver stadigt mere intens, og om at det kan være rentabelt at investere i energieffektivitet og vedvarende energi.
Det var baggrunden for, at EU's ledere var parate til at forpligte sig til at gennemføre en omlægning af den europæiske økonomi, der kræver en stor politisk, social og økonomisk indsats. Samtidigt åbner klimaændringerne også muligheder for at modernisere EU's økonomi og køre den i stilling til en fremtid, hvor teknologien og samfundet vil skulle tilpasses nye behov, og hvor innovation vil skabe nye muligheder for at øge vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd opstillede to centrale mål:
• En reduktion på mindst 20% af drivhusgasserne inden 2020. Dette tal kan stige til 30%, forudsat at der indgås en international aftale, som forpligter andre udviklede lande til at gennemføre "lignende emissionsreduktioner, og at økonomisk mere udviklede udviklingslande bidrager i passende omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter".
• 20% af EU's energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2020.
Ifølge Det Europæiske Råd kan sådanne ambitiøse mål bedst nås, hvis hver enkelt medlemsstat ved, hvad der forventes, og målene er juridisk bindende. Herigennem kan regeringerne mobiliseres fuldt ud, og den private sektor vil have den langsigtede tillid, der kræves for at foretage de investeringer, der er nødvendige for at omdanne Europa til en lavkulstoføkonomi med høj energieffektivitet.
Det Europæiske Råds beslutning var et signal til vores internationale partnere om, at EU var parat til at gøre ord til handling, og det gav bonus på FN's klimakonference på Bali i december 2007. Den Europæiske Union var her en drivende kraft bag indgåelsen af aftalen om køreplanen for en ny bred aftale om emissionsreduktioner, der skal nås senest i 2009. Dette styrkede EU's vilje til både at opfylde sin forpligtelse til at bekæmpe klimaændringerne og til at vise, at Unionen har den faste overbevisning, at industrilandene kan og bør forpligte sig til senest i 2020 at have reduceret emissionsniveauet med 30%. EU bør fortsat indtage en førerrolle i forhandlingerne om en ambitiøs international aftale.
Det næste skridt bliver at omsætte EU's nye politiske kurs til handling. Den pakke af foranstaltninger, der er foreslået af Europa-Kommissionen, udgør sammenhængende og brede tiltag, der skal forberede Europa til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Pakken viser, at den krævede indsats er berettiget. Foranstaltningerne er af en sådan art, at de gensidigt understøtter hinanden. De gør det muligt at opretholde dynamikken og nå Europas mål inden for klimaændringer, energisikkerhed og konkurrenceevne.
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
2007 var et vendepunkt i Den Europæiske Unions klima- og energipolitik. Unionen viste, at den var klar til at udvise internationalt lederskab i kampen mod klimaændringerne, til at tage fat på opgaven med at tilvejebringe sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi og gøre den europæiske økonomi til en model for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Der er sket et afgørende skifte i offentligheden, som nu finder det tvingende nødvendigt, at der gøres en indsats mod klimaændringerne, og at Europa tilpasses den nye virkelighed, som nødvendiggør reduktion af drivhusgasemissionerne og udvikling af vedvarende, bæredygtige energiressourcer. Der har aftegnet sig politisk enighed om at gøre dette spørgsmål til omdrejningspunktet for Den Europæiske Unions politiske program - til et retningsgivende tema for EU, som har central betydning for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og for Europas forbindelser med internationale partnere. Der blev opnået støtte hertil fra både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
Det Europæiske Råds aftale fra marts 2007 om at fastsætte præcise, juridisk bindende mål afspejlede Europas beslutsomhed. Det var ikke nogen nem beslutning at træffe. Der er meget på spil, og den europæiske økonomis sundhed er afhængig af, om man vælger den rigtige strategi. Der foreligger uafviselige beviser for, at manglende handling ville være ødelæggende for verdensøkonomien og udmønte sig i en nedgang på 5-20% i det globale BNP, i henhold til Sternrapporten. Hertil kommer, at de seneste prisstigninger for olie og gas har sendt klare signaler om, hvordan konkurrencen om energiressourcer for hvert år bliver stadigt mere intens, og om at det kan være rentabelt at investere i energieffektivitet og vedvarende energi.
Det var baggrunden for, at EU's ledere var parate til at forpligte sig til at gennemføre en omlægning af den europæiske økonomi, der kræver en stor politisk, social og økonomisk indsats. Samtidigt åbner klimaændringerne også muligheder for at modernisere EU's økonomi og køre den i stilling til en fremtid, hvor teknologien og samfundet vil skulle tilpasses nye behov, og hvor innovation vil skabe nye muligheder for at øge vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd opstillede to centrale mål:
• En reduktion på mindst 20% af drivhusgasserne inden 2020. Dette tal kan stige til 30%, forudsat at der indgås en international aftale, som forpligter andre udviklede lande til at gennemføre "lignende emissionsreduktioner, og at økonomisk mere udviklede udviklingslande bidrager i passende omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter".
• 20% af EU's energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2020.
Ifølge Det Europæiske Råd kan sådanne ambitiøse mål bedst nås, hvis hver enkelt medlemsstat ved, hvad der forventes, og målene er juridisk bindende. Herigennem kan regeringerne mobiliseres fuldt ud, og den private sektor vil have den langsigtede tillid, der kræves for at foretage de investeringer, der er nødvendige for at omdanne Europa til en lavkulstoføkonomi med høj energieffektivitet.
Det Europæiske Råds beslutning var et signal til vores internationale partnere om, at EU var parat til at gøre ord til handling, og det gav bonus på FN's klimakonference på Bali i december 2007. Den Europæiske Union var her en drivende kraft bag indgåelsen af aftalen om køreplanen for en ny bred aftale om emissionsreduktioner, der skal nås senest i 2009. Dette styrkede EU's vilje til både at opfylde sin forpligtelse til at bekæmpe klimaændringerne og til at vise, at Unionen har den faste overbevisning, at industrilandene kan og bør forpligte sig til senest i 2020 at have reduceret emissionsniveauet med 30%. EU bør fortsat indtage en førerrolle i forhandlingerne om en ambitiøs international aftale.
Det næste skridt bliver at omsætte EU's nye politiske kurs til handling. Den pakke af foranstaltninger, der er foreslået af Europa-Kommissionen, udgør sammenhængende og brede tiltag, der skal forberede Europa til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Pakken viser, at den krævede indsats er berettiget. Foranstaltningerne er af en sådan art, at de gensidigt understøtter hinanden. De gør det muligt at opretholde dynamikken og nå Europas mål inden for klimaændringer, energisikkerhed og konkurrenceevne.