BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 18.5.2022)

REPowerEU: En plan for hurtig reduktion af afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og fremskyndelse af den grønne omstilling

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt REPowerEU-planen, som er en reaktion på de genvordigheder og de forstyrrelser på det globale energimarked, som Ruslands invasion af Ukraine har forårsaget. En omstilling af Europas energisystem er presserende på to fronter: Vi skal sætte en stopper for EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer, der bruges som et økonomisk og politisk våben og koster europæiske skatteborgere næsten 100 mia. EUR om året, og vi skal tackle klimakrisen. Ved at handle som en union kan Europa hurtigere udfase sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer. 85 % af europæerne mener, at EU hurtigst muligt bør reducere sin afhængighed af russisk gas og olie for at støtte Ukraine. Foranstaltningerne i REPowerEU-planen løfter denne ambition gennem energibesparelser, diversificering af energiforsyninger og fremskyndet udrulning af vedvarende energi som erstatning for fossile brændstoffer i husstandene og industrien og til elproduktion.

Den grønne omstilling vil styrke den økonomiske vækst, sikkerheden og klimaindsatsen for Europa og vores partnere. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er omdrejningspunkt for REPowerEU-planen, idet den støtter koordineret planlægning og finansiering af grænseoverskridende og national infrastruktur såvel som energiprojekter og -reformer. Kommissionen foreslår målrettede ændringer af forordningen om den flerårige finansielle ramme for at integrere REPowerEU-kapitler i medlemsstaternes eksisterende genopretnings- og resiliensplaner. Disse kapitler kommer oveni det store antal relevante reformer og investeringer, som allerede er del af genopretnings- og resiliensplanerne. De landespecifikke henstillinger i det europæiske semesters 2022-cyklys vil indgå i processen.

Energibesparelser

Energibesparelser er den hurtigste og billigste måde at håndtere den aktuelle energikrise på og reducere regningerne på. Kommissionen foreslår at udvide de langsigtede energieffektivitetsforanstaltninger, herunder en forøgelse fra 9 til 13 % af det bindende energieffektivitetsmål under Fit for 55-pakken, som er del af lovgivningen vedrørende den europæiske grønne pagt. Ved at spare energi nu kan vi forberede os på næste vinters potentielle udfordringer. Kommissionen offentliggør i dag også en meddelelse om energibesparelser i EU, der i detaljer beskriver de kortsigtede adfærdsændringer, som kan bringe gas- og olieefterspørgslen ned med 5 %, og opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte særlige kommunikationskampagner målrettet husstande og industri. Medlemsstaterne opfordres også til at gøre brug af beskatningsforanstaltninger for at fremme energibesparelser (f.eks. reducerede momssatser op energieffektive varmeanlæg og bygningsisoleringsmaterialer samt apparater og produkter). Kommissionen fastsætter også beredskabsforanstaltninger til brug ved alvorlige forstyrrelser af forsyningen, ligesom den vil udstede retningslinjer om prioriteringskriterier for kunder og fremme en koordineret EU-plan for reduktion af efterspørgslen.

Diversificering af forsyninger og støtte til vores internationale partnere

EU har i månedsvis arbejdet sammen med internationale partnere om at diversificere forsyningen og sikret rekordhøje niveauer af LNG-import og øgede leverancer af rørledningsgas. EU's nyligt etablerede energiplatform, som støttes af regionale taskforces, vil muliggøre frivillige fælles indkøb af gas, LNG og brint ved at samle efterspørgslen, optimere brug af infrastruktur og koordinere opsøgende aktiviteter over for leverandørerne. Kommissionen vil som næste skridt og for at replikere ambitionen i programmet for fælles vaccineindkøb overveje udarbejdelse af en "fælles indkøbsmekanisme", som skal forhandle og indgå aftaler om gasindkøb på vegne af de deltagende medlemsstater. Kommissionen vil ligeledes overveje lovgivningsforanstaltninger, hvor medlemsstaterne over tid pålægges at diversificere deres gasforsyning. Platformen vil muliggøre fælles indkøb af vedvarende brint.

EU's strategi for internationalt energisamarbejde, som vedtages i dag, vil bidrage til fremme af diversificeringen på energiområdet og opbygning af langsigtede partnerskaber med leverandører, herunder samarbejde om brint og andre grønne teknologier. I tråd med Global Gateway prioriteter strategien EU's engagement i den globale grønne og retfærdige energiomstilling, idet den øger energibesparelser og -effektivitet for at lette presset på priserne, sætte skub i udviklingen af vedvarende energi og brint og intensivere energidiplomatiet. I Middelhavet og Nordsøen vil der blive udviklet meget store brintkorridorer. EU vil i lyset af Ruslands aggression støtte Ukraine, Moldova, Vestbalkan og landene i Det Østlige Partnerskab samt vores mest sårbare partnere. Vi vil fortsat samarbejde med Ukraine om at sikre forsyningssikkerheden og en velfungerende energisektor, ligesom vi vil bane vejen for fremtidig handel med elektricitet og vedvarende brint og genopbygge energisystemet under initiativet REPowerUkraine.

Skub i udrulningen af energi fra vedvarende kilder

En massiv opskalering og fremskyndelse af vedvarende energi i elproduktion, industri, bygninger og transport vil fremme vores uafhængighed og booste den grønne omstilling samt reducere priserne over tid. Kommissionen foreslår at øge det overordnede 2030-mål for vedvarende energi fra 40 % til 45 % under "Fit for 55"-pakken. Denne øgede overordnede ambition vil udgøre rammen for andre initiativer, heriblandt:

• En særlig EU-solenergistrategi for fordobling af solcellekapaciteten inden 2025 og installation af 600 GW inden 2030.


• Et initiativ om solceller på hustage med en gradvist indført retlig forpligtelse til at installere solceller på nye offentlige og kommercielle bygninger og nye beboelsesejendomme.


• Fordobling af hastigheden for udrulning af varmepumper og foranstaltninger vedrørende integrering af jord- og solvarmeenergi i distrikters og kommuners moderniserede varmesystemer.


• En henstilling fra Kommissionen om håndtering af langsomme og komplekse godkendelsesprocedurer for store projekter vedrørende vedvarende energi og en målrettet ændring af direktivet om vedvarende energi med henblik på anerkendelse af vedvarende energi som værende af overordnet offentlig interesse. Medlemsstaterne bør etablere særlige "go-to"-områder for vedvarende energi med forkortede og forenklede godkendelsesprocesser i områder med lav miljørisiko. For hurtigt at kunne indkredse sådanne "go-to"-områder stiller Kommissionen datasæt om miljømæssigt følsomme områder til rådighed som del af det digitale kortlægningsværktøj for geografiske data vedrørende energi, industri og infrastruktur.


• Fastsættelse af et mål på 10 mio. ton EU-produceret vedvarende brint og 10 mio. ton importeret inden 2030 som erstatning for naturgas, kul og olie i industri- og transportsektorer, som det er svært at dekarbonisere. Hvis der skal sættes skub i brintmarkedet, vil der være brug for, at Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed om øgede delmål for specifikke sektorer. Kommissionen offentliggør ligeledes to delegerede retsakter om definition og produktion af vedvarende brint for at sikre, at produktionen fører til nettodekarbonisering. For at sætte skub i brintprojekter er der afsat yderligere 200 mio. EUR til forskning, og Kommissionen forpligter sig til at færdiggøre evalueringen af de første vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse inden sommer.


• I handlingsplanen for biomethan fastsættes der værktøjer, herunder et nyt industripartnerskab om biomethan, og finansielle incitamenter til at øge produktionen til 35 mia. kubikmeter inden 2030, bl.a. via den fælles landbrugspolitik.

Reduktion af forbruget af fossile brændstoffer i industrien og til transport

Ved at erstatte kul, olie og naturgas i industriprocesser kan vi reducere drivhusgasemissionerne og styrke sikkerheden og konkurrencedygtigheden. Energibesparelser, effektivitet, brændstoferstatning, elektrificering og øget brug af vedvarende brint, biogas og biomethan i industrien vil kunne medføre besparelser på op mod 35 mia. kubikmeter naturgas inden 2030, hvilket kommer oveni de besparelser, der er inkluderet i "Fit for 55"-forslagene.

Kommissionen vil indføre CO2-differencekontrakter for at støtte industriens ibrugtagning af grøn brint og særlig finansiering for REPowerEU under Innovationsfonden, idet indtægter fra emissionshandel bruges til yderligere at bevæge os væk fra afhængigheden af russiske fossile brændstoffer. Kommissionen yder også vejledning inden for vedvarende energi og elkøbsaftaler og vil stille en teknisk rådgivningsfacilitet til rådighed i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank. For at bevare og genvinde det teknologiske og industrielle lederskab på områder som solenergi og brint og for at støtte arbejdsstyrken foreslår Kommissionen at etablere en EU-alliance for solcelleindustrien og et storstilet partnerskab om færdigheder. Kommissionen vil ligeledes intensivere arbejdet om forsyning af kritiske råmaterialer og udarbejde et lovgivningsforslag.

For at øge transportsektorens energibesparelser og -effektivitet og for at sætte skub i omstillingen mod nulemissionskøretøjer agter Kommissionen at fremlægge en pakke om grønnere transport, hvis mål er en betydelig forøgelse af sektorens energieffektivitet, og overvejer et lovgivningsinitiativ, som skal øge andelen af nulemissionskøretøjer i det offentliges og virksomheders bilparker over en vis størrelse. EU's meddelelse om energibesparelse indeholder ligeledes mange anbefalinger til byer, regioner og nationale myndigheder, som effektivt kan bidrage til at erstatte fossile brændstoffer i transportsektoren.

Intelligente investeringer

For at omsætte målsætningerne i REPowerEU til virkelighed er der frem til 2027 brug for yderligere investeringer på 210 mia. EUR. Det er udbetalingen på vores uafhængighed og sikkerhed. Hvis vi afskaffer importen af russiske fossile brændstoffer, kan vi også spare 100 mia. EUR årligt. Investeringerne skal matches af den private og den offentlige sektor og på nationalt og tværnationalt niveau samt på EU-plan.

For at støtte REPowerEU er der allerede afsat 225 mia. EUR i lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen har i dag vedtaget lovgivning og retningslinjer til medlemsstaterne om, hvordan de skal ændre og supplere deres genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU. Dertil kommer, at Kommissionen foreslår at øge finansieringsrammen for genopretnings- og resiliensfaciliteten med 20 mia. EUR i form af tilskud. Pengene skal komme fra salg af kvoter i EU's emissionshandelssystem, som p.t. befinder sig i markedsstabilitetsreserven. De skal auktioneres på en måde, som ikke forstyrrer markedet. Emissionshandelssystemet reducerer således ikke kun emissioner og brug af fossile brændstoffer; det er også med til at rejse de fornødne midler til at opnå energiuafhængighed.

Under den nuværende flerårige finansielle ramme støtter samhørighedspolitikken allerede projekter inden for dekarbonisering og grøn omstilling med op til 100 mia. EUR gennem investeringer i vedvarende energi, brint og infrastruktur. Yderligere 26,9 mia. EUR fra samhørighedsfondene vil kunne stilles til rådighed i frivillige overførsler til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Desuden vil der blive stillet 7,5 mia. EUR fra den fælles landbrugspolitik til rådighed via frivillige overførsler til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Kommissionen vil fordoble den finansiering, der er til rådighed for Innovationsfondens storstilede indkaldelse af forslag for 2022 dette efterår, til omkring 3 mia. EUR.

De transeuropæiske energinet (TEN-E) har hjulpet med at skabe en modstandsdygtig og forbundet EU-gasinfrastruktur. Begrænset yderligere gasinfrastruktur, der skønnes at kræve omkring 10 mia. EUR i investeringer, er nødvendig for at supplere de eksisterende projekter af fælles interesse og fuldt ud kompensere for den fremtidige manglende import af russisk gas. Det kommende årtis behov for at erstatte brændstoffer kan opfyldes, uden at vi låses fast i fossile brændstoffer, skaber strandede aktiver eller skader vores klimaambitioner. Det vil også være vigtigt at sætte skub i projekter af fælles interesse inden for elektricitet, så elnettet tilpasses vores fremtidige behov. Connecting Europe-faciliteten vil i den forbindelse være en støtte, og Kommissionen lancerer i dag en ny indkaldelse af forslag med et budget på 800 mio. EUR. Endnu en indkaldelse vil følge primo 2023.

Baggrund

På baggrund af Ruslands invasion af Ukraine fremlagde Kommissionen den 8. marts 2022 et udkast til en plan for, hvordan Europa kan blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer inden 2030. På Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts nåede EU's ledere til enighed om denne målsætning og anmodede Kommissionen om at fremlægge en detaljeret REPowerEU-plan, som er blevet vedtaget i dag. Den seneste tids afbrydelser af gasforsyningen til Bulgarien og Polen har vist, at problemet med upålidelige russiske energiforsyninger skal løses hurtigst muligt.

Kommissionen har vedtaget fem vidtrækkende og hidtil usete pakker med sanktioner som reaktion på Ruslands aggression mod Ukraines territoriale integritet og voksende grusomheder mod ukrainske civile og byer. Kulimport er allerede omfattet af sanktionsordningen, og Kommissionen har fremlagt et forslag om udfasning af olie inden udgangen af året, som medlemsstaterne er i færd med at drøfte.

Den europæiske grønne pagt er EU's langsigtede vækstplan, som skal gøre Europa klimaneutral inden 2050. Dette mål er fastsat i den europæiske klimalov såvel som i det retligt bindende tilsagn om at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. I juli 2021 fremlagde Kommissionen sin "Fit for 55"-lovgivningspakke med henblik på gennemførelse af disse mål. Forslagene vil allerede sænke vores gasforbrug med 30 % inden 2030, hvor mere end en tredjedel af besparelserne kommer fra en opfyldelse af EU's energieffektivitetsmål.

Den 25. januar 2021 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen og den højtstående repræsentant til at udarbejde en ny strategi for internationalt energisamarbejde. Strategien knytter energisikkerhed sammen med den globale omstilling til ren energi via international energipolitik og -diplomati og er en reaktion på den energikrise, som Ruslands invasion af Ukraine har afstedkommet, og på den eksistentielle trussel, klimaforandringerne udgør. EU vil fortsat støtte energisikkerheden og den grønne omstilling i Ukraine, Moldova og de partnerlande, der umiddelbart ligger tæt på. I strategien anerkendes det, at Ruslands invasion af Ukraine har globale konsekvenser for energimarkederne, og at den navnlig påvirker udviklingslande, der er partnerlande. EU vil fortsat yde støtte til sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig energi i hele verden.

Yderligere oplysninger

Meddelelse om REPowerEU

Bilag til meddelelse om REPowerEU

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Investeringsbehov, brintfremmende initiativ og plan vedrørende biomethan

EU's meddelelse om energibesparelse

EU's strategi for internationalt energisamarbejde

EU's solenergistrategi

Ændringer af direktivet om vedvarende energi, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om energieffektivitet

Henstilling om godkendelsesprocedurer og elkøbsaftaler

Vejledning om godkendelsesprocedurer og elkøbsaftaler

Forordning om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Forslag til forordning om at inkludere REPowerEU-kapitler i genopretnings- og resiliensplaner

Vejledning om genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU

Memo med spørgsmål og svar om REPowerEU

Faktablad om REPowerEU

Faktablad om finansiering af REPowerEU

Faktablad om EU's eksterne energistrategi

Faktablad om energibesparelser

Faktablad om ren energi

Faktablad om ren industri

REPowerEU-video