Finansiering av den tekniske støttefunksjonen for Schengen-informasjonssystemet (C.SIS)
Avtalegrunnlag
Godkjent av Norge 26.2.2010 for innlemelse i Schengen-samarbeidet
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra rådsvedtaket, dansk utgave)
(1) Ifølge artikel 119 i Schengenkonventionen af 1990 afholdes omkostningerne i forbindelse med anlæg og drift af C.SIS, herunder omkostningerne i forbindelse med det vidtrækkende net, og krypteringen heraf, der forbinder de nationale dele af Schengeninformationssystemet (SIS) og C.SIS, som omhandlet i bestemmelserne i artikel 92, stk. 3, i fællesskab af de kontraherende parter.
(2) De finansielle forpligtelser i forbindelse med anlæg og drift af C.SIS er reguleret i en særlig finansieringsordning, der blev ændret ved Schengeneksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (i det følgende benævnt »C.SISfinansieringsordningen «).
(3) Med hensyn til kommunikationsinfrastrukturen i Schengensammenhæng har Rådets vicegeneralsekretær ved afgørelse 1999/870/EF og afgørelse 2007/149/EF fået bemyndigelse til i forbindelse med integrationen af Schengenreglerne i Den Europæiske Union at handle som repræsentant for visse medlemsstater med henblik på at indgå og forvalte kontrakter om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengensammenhæng (i det følgende benævnt »Sisnet«) indtil overgangen til en kommunikationsinfrastruktur under Den Europæiske Unions ansvar.
(4) De finansielle forpligtelser i forbindelse med anlæg og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengensammenhæng i henhold til disse kontrakter reguleres af en specifik finansforordning oprettet ved Rådets afgørelse 2000/265/EF.
(5) C.SIS-finansieringsordningen finder anvendelse på Danmark, Finland og Sverige samt Island og Norge i medfør af afgørelse 2000/777/EF, på Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Den Slovakiske Republik i medfør af Rådets afgørelse 2007/471/EF samt på Schweiz i medfør af Rådets afgørelse 2008/421/EF samt på Schweiz i medfør af Rådets afgørelse 2008/421/EF. Bulgarien, Rumænien og Liechtenstein vil også deltage i bestemmelserne i denne finansieringsordning og denne finansforordning fra de datoer, som Rådet fastsætter i henhold til henholdsvis artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2005 og artikel 10 i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.
(6) Det forhold, at den samme enhed står for forvaltningen af den tekniske støttefunktion og det vidtrækkende net, herunder kryptering, der forbinder de nationale dele af SIS, herunder alle de finansielle forpligtelser i forbindelse med anlæg og drift, bør gøre sagsgangen mere smidig, sikre synergi og spare arbejde.
(7) Den tekniske støttefunktion står i øjeblikket for kryptering af det net, der forbinder de nationale dele med den tekniske støttefunktion.
(8) Budgettet for den tekniske støttefunktion for SIS i Strasbourg bør derfor omfatte budgettet for det vidtrækkende net, herunder kryptering, der forbinder SIS nationale dele med den tekniske støttefunktion, fra en dato, der fastsættes ved enstemmig afgørelse truffet af repræsentanter for de berørte medlemsstater.
(9) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.
(10) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF og artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA.
(11) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF og artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/262/RIA.
(12) Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.
(13) Irland deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar
2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.
(14) For så vidt angår Republikken Cypern udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.
(15) Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.