Meddelelse om ikke-diskriminering

Meddelelse om ikke-diskriminering

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: Ikke-diskriminering og like muligheter: en fornyet forpliktelse

Nærmere omtale


BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

EU bygger på fælles principper om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Fælles for de europæiske samfund er en grundlæggende anerkendelse af, at alle er lige og bør have fair adgang til mulighederne i livet. Forskelsbehandling underminerer disse fælles værdier.

EU har en lang tradition for at sikre ligestilling mellem personer. Amsterdamtraktaten har givet EU nye beføjelser til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der er indført forbud mod alle disse former for forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Hvad angår race eller etnisk oprindelse og køn, omfatter forbuddet mod forskelsbehandling en lang række områder udover beskæftigelse.

EU har i dag en af verdens mest avancerede retlige rammer for ikke-forskelsbehandling. Selv om der er gjort store fremskridt, føler mange europæere stadig, at forskelsbehandling fortsat er et udbredt fænomen: 15 % siger, at de personligt har været udsat for forskelsbehandling inden for det seneste år, og 29 % siger, at de har været vidne til det [1].

I sin meddelelse med titlen "Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa" [2], som denne meddelelse ledsager, fornyr Kommissionen sin forpligtelse til at sikre, at alle får lige muligheder for at udnytte deres potentiale. På grundlag af den vellykkede gennemførelse af rammestrategien for ikke-forskelsbehandling fra 2005 [3] og det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007 samt bidragene fra de europæiske institutioner, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter fremlægges der i denne meddelelse en omfattende tilgang, der skal sætte skub i indsatsen mod forskelsbehandling og fremme lige muligheder.

Meddelelsen ledsages navnlig af et forslag til et nyt direktiv om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, handicap, seksuel orientering samt religion eller tro uden for beskæftigelsesområdet. Dette skelsættende forslag baner vejen for at lægge sidste hånd på de retlige rammer for den overordnede EU-indsats til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, jf. EF-traktatens artikel 13.

Bedre lovgivningsmæssig beskyttelse med forskelsbehandling skal ledsages af en aktiv strategi til fremme af ikke-forskelsbehandling og lige muligheder. Derfor foreslås der i denne meddelelse desuden en række foranstaltninger, der skal sætte nyt skub i dialogen om politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og anvende de eksisterende instrumenter mere effektivt både generelt og med særlig fokus på at fremme den sociale integration af romaerne i lyset af deres særlige problemer med forskelsbehandling.

1 Special Eurobarometer Survey 296 (2008).
2 KOM(2008) 412 endelig.
3 KOM(2005) 224 endelig.