Nøkkelkompetanser i europeisk skolevesen
Developing Key Competences at School in Europe: Challenges and Opportunities for Policy
Rapport lagt fram av Kommisjonen 19.11.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 19.11.2012, dansk utgave)
Undersøgelse opfordrer til at øge fokus på it-færdigheder og iværksætterkvalifikationer i skolen
Undervisning i it-færdigheder, iværksætterkvalifikationer og aktivt medborgerskab er altafgørende for at forberede de unge til nutidens arbejdsmarked, men ifølge en ny rapport fra Europa-Kommissionen er der i skolen generelt for lidt opmærksomhed på disse tværfaglige færdigheder i sammenligning med de grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning, matematik og naturfag. En del af problemet skyldes vanskeligheder i forbindelse med vurdering. For eksempel har kun 11 europæiske lande (det flamske fællesskab i Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Letland, Litauen, Malta, Polen og Slovenien) standardiserede procedurer for vurdering af medborgerkompetencer, som har til hensigt at udvikle kritisk tænkning og aktiv deltagelse i skolen og i samfundet. Iværksætterkvalifikationer og it-færdigheder testes slet ikke i nogen af de 31 lande, som deltog i undersøgelsen (27 EU-medlemsstater, Island, Kroatien, Norge og Tyrkiet). I rapporten redegøres der desuden for fremskridt inden for undervisning i seks ud af de otte nøglekompetencer, som EU har fastlagt for livslang læring af viden, færdigheder og holdninger.
"Kun ved at udstyre vores børn og unge med de nødvendige kvalifikationer, herunder tværfaglige kvalifikationer, kan vi sikre, at Den Europæiske Union fortsat vil være konkurrencedygtig, og at vi kan udnytte vidensamfundets muligheder," udtalte Andrea Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom. "Denne undersøgelse viser, hvor der er plads til forbedringer og, endnu vigtigere, hvad vi skal gøre for at skabe bedre muligheder for de unge. Nytænkning på uddannelsesområdet, et politisk initiativ som bliver lanceret i morgen, fremlægger konkrete forslag med dette mål for øje."
Tværfaglige kvalifikationer indgår som regel i undervisningen i andre fag, og de omfatter i de fleste landes nationale undervisningsplaner it-færdigheder, iværksætterkvalifikationer og medborgerkompetencer. Men billedet er ujævnt. I ni lande (Tyskland, Nederlandene, Italien, Grækenland, Rumænien, Irland, Danmark, det flamske fællesskab i Belgien og Kroatien) er der ingen direkte iværksætterundervisning på grundskoleniveau, men digitale færdigheder indgår alle steder i grundskoleundervisningen, undtagen i Kroatien.
Overraskende nok er det stadig ualmindeligt at undervise i digitale færdigheder som led i naturfags-, matematik- og sprogundervisningen i skolen. Rapporten viser, at integration af it-, iværksætter- og medborgerundervisning i kernefagene kan indebære, at skolerne må ændre den måde, de underviser på, og at der fastlægges fælles læringsresultater og egnede vurderingsmetoder.
Rapporten fremlægger analytisk dokumentation for beslutningstagerne og understøtter den tilgang, som Europa-Kommissionen har fastlagt i den nye strategi for nytækning på uddannelsesområdet, som skal vedtages i morgen (20. november). Dermed udpeges de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal tage for at sikre, at uddannelsessystemerne tilvejebringer de kvalifikationer, der er behov for på moderne arbejdspladser.
Baggrund
De otte nøglekompetencer for livslang læring af viden, færdigheder og holdninger blev fastlagt på EU-plan i 2006. De omfatter: kommunikativ kompetence på modersmålet, kommunikativ kompetence på fremmedsprog, matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence, digital kompetence, sociale kompetencer og medborgerkompetencer, initiativ og iværksætterånd, læringskompetence, kulturel bevidsthed og udtryksevne.
I et videnbaseret samfund er disse kompetencer altafgørende for at imødekomme arbejdsmarkedets krav og sikre social samhørighed og aktivt medborgerskab. Idéen er at sikre større fleksibilitet og tilpasningsevne, tilfredshed og motivation. Rapporten redegør for fremskridt inden for undervisning i disse kompetencer og foreslår foranstaltninger for at sikre, at uddannelsesudbyderne reagerer på ændringer i kvalifikationskravene. Læringskompetence og kulturel bevidsthed og udtryksevne behandles ikke i rapporten.
Rapporten samler oplysninger fra syv nyligt udgivne rapporter fra Eurydice-netværket og dækker grundskole og almen gymnasial uddannelse i de pågældende 31 europæiske lande. Referenceåret er 2011-2012.
Eurydice
Rapporten er udarbejdet for Kommissionen af Eurydice-netværket, som består af 38 nationale enheder i 34 lande (EU's medlemsstater, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Serbien og Tyrkiet). Eurydice samordnes og forvaltes af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.
Undersøgelse opfordrer til at øge fokus på it-færdigheder og iværksætterkvalifikationer i skolen
Undervisning i it-færdigheder, iværksætterkvalifikationer og aktivt medborgerskab er altafgørende for at forberede de unge til nutidens arbejdsmarked, men ifølge en ny rapport fra Europa-Kommissionen er der i skolen generelt for lidt opmærksomhed på disse tværfaglige færdigheder i sammenligning med de grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning, matematik og naturfag. En del af problemet skyldes vanskeligheder i forbindelse med vurdering. For eksempel har kun 11 europæiske lande (det flamske fællesskab i Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Letland, Litauen, Malta, Polen og Slovenien) standardiserede procedurer for vurdering af medborgerkompetencer, som har til hensigt at udvikle kritisk tænkning og aktiv deltagelse i skolen og i samfundet. Iværksætterkvalifikationer og it-færdigheder testes slet ikke i nogen af de 31 lande, som deltog i undersøgelsen (27 EU-medlemsstater, Island, Kroatien, Norge og Tyrkiet). I rapporten redegøres der desuden for fremskridt inden for undervisning i seks ud af de otte nøglekompetencer, som EU har fastlagt for livslang læring af viden, færdigheder og holdninger.
"Kun ved at udstyre vores børn og unge med de nødvendige kvalifikationer, herunder tværfaglige kvalifikationer, kan vi sikre, at Den Europæiske Union fortsat vil være konkurrencedygtig, og at vi kan udnytte vidensamfundets muligheder," udtalte Andrea Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom. "Denne undersøgelse viser, hvor der er plads til forbedringer og, endnu vigtigere, hvad vi skal gøre for at skabe bedre muligheder for de unge. Nytænkning på uddannelsesområdet, et politisk initiativ som bliver lanceret i morgen, fremlægger konkrete forslag med dette mål for øje."
Tværfaglige kvalifikationer indgår som regel i undervisningen i andre fag, og de omfatter i de fleste landes nationale undervisningsplaner it-færdigheder, iværksætterkvalifikationer og medborgerkompetencer. Men billedet er ujævnt. I ni lande (Tyskland, Nederlandene, Italien, Grækenland, Rumænien, Irland, Danmark, det flamske fællesskab i Belgien og Kroatien) er der ingen direkte iværksætterundervisning på grundskoleniveau, men digitale færdigheder indgår alle steder i grundskoleundervisningen, undtagen i Kroatien.
Overraskende nok er det stadig ualmindeligt at undervise i digitale færdigheder som led i naturfags-, matematik- og sprogundervisningen i skolen. Rapporten viser, at integration af it-, iværksætter- og medborgerundervisning i kernefagene kan indebære, at skolerne må ændre den måde, de underviser på, og at der fastlægges fælles læringsresultater og egnede vurderingsmetoder.
Rapporten fremlægger analytisk dokumentation for beslutningstagerne og understøtter den tilgang, som Europa-Kommissionen har fastlagt i den nye strategi for nytækning på uddannelsesområdet, som skal vedtages i morgen (20. november). Dermed udpeges de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal tage for at sikre, at uddannelsessystemerne tilvejebringer de kvalifikationer, der er behov for på moderne arbejdspladser.
Baggrund
De otte nøglekompetencer for livslang læring af viden, færdigheder og holdninger blev fastlagt på EU-plan i 2006. De omfatter: kommunikativ kompetence på modersmålet, kommunikativ kompetence på fremmedsprog, matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence, digital kompetence, sociale kompetencer og medborgerkompetencer, initiativ og iværksætterånd, læringskompetence, kulturel bevidsthed og udtryksevne.
I et videnbaseret samfund er disse kompetencer altafgørende for at imødekomme arbejdsmarkedets krav og sikre social samhørighed og aktivt medborgerskab. Idéen er at sikre større fleksibilitet og tilpasningsevne, tilfredshed og motivation. Rapporten redegør for fremskridt inden for undervisning i disse kompetencer og foreslår foranstaltninger for at sikre, at uddannelsesudbyderne reagerer på ændringer i kvalifikationskravene. Læringskompetence og kulturel bevidsthed og udtryksevne behandles ikke i rapporten.
Rapporten samler oplysninger fra syv nyligt udgivne rapporter fra Eurydice-netværket og dækker grundskole og almen gymnasial uddannelse i de pågældende 31 europæiske lande. Referenceåret er 2011-2012.
Eurydice
Rapporten er udarbejdet for Kommissionen af Eurydice-netværket, som består af 38 nationale enheder i 34 lande (EU's medlemsstater, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Serbien og Tyrkiet). Eurydice samordnes og forvaltes af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.