Om gjennomføringen av det felles europeiske luftrom
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet om gjennomføringen av regelverket om det felles luftrom: tid for handling
Rapport lagt fram av Kommisjonen 14.11.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Lufttransport spiller en vigtig rolle for Den Europæiske Unions (EU's) økonomi og samfund. I denne forbindelse er lufttrafikstyringssystemet af afgørende betydning for lufttransportoperationerne, når udfordringerne i forbindelse med konkurrenceevne, sikkerhed og bæredygtighed skal tackles.
Luftrafikstyring (ATM) er en netværksindustri. Den består af flere hundrede lufttrafikkontrolsektorer, der drives af mere end 60 lufttrafikkontrolcentre og mere end 16.700 flyveledere, som styrer trafikken fra og til 450 europæiske lufthavne og også fra og til tredjelande. Med denne komplekse struktur styres over 26 000 daglige flyvninger i EU, der håndteres ca. 38 000 flyvetimer dagligt, og der drives et net af flyruter, som til stadighed optimiseres på nationalt niveau, men endnu ikke på europæisk niveau.
Fordi den stadig er baseret på nationalt suverænt luftrum, er ATM i Europa meget opsplittet, og den domineres af national monopollevering af tjenesteydelser. Da lufttrafikmængden er steget betydeligt, ikke mindst som følge af oprettelsen af det fælles luftfartsmarked, medfører denne opsplitning nu alvorlige kapacitetsproblemer og store forsinkelser for passagererne. Det indebærer endvidere et unødvendigt brændstofforbrug og unødvendige emissioner, og der skabes højere infrastrukturafgifter, end hvis lufttrafikken blev afviklet på europæisk i stedet for nationalt niveau. Omkostningerne ved udøvelsen af luftfartstjenester i Europa beløber sig til ca. 8 mia. EUR om året, mens luftfartsselskabernes samlede yderligere omkostninger på grund af en ikke-optimal omkostningseffektivitet og opsplittelsen af det europæiske luftrum anslås til ca. 4 mia. EUR om året. Kort sagt, er et fælles europæisk luftrum endnu ikke blevet til virkelighed.
Efter lanceringen af forslaget om det fælles europæiske luftrum (SES) i 2000 [1] kom ATM med den lovgivning, der blev vedtaget i 2004 [2], til at henhøre under EU's kompetence med henblik på at reducere opsplitningen af det europæiske luftrum og øge dets kapacitet. Vi har nu en institutionel ramme, der udvikler sig, sikkerheds- og interoperabilitetsstandarder og regler om luftrum og lufttrafikregulering samt bedre omkostningsgennemsigtighed. Men selv om den første lovramme var nødvendig, var den ikke tilstrækkelig. Derfor vedtog Rådet og Europa- Parlamentet i november 2009 en anden lovgivningspakke (SES II) efter forslag fra Kommissionen i juni 2008 [3] med henblik på at fremskynde etableringen af et ægte fælles europæisk luftrum fra 2012 [4]. Den hviler på fem søjler, som er præstation, sikkerhed, teknologi, lufthavne og den menneskelige faktor. Den anden lovgivningspakke har fået stærk og udtalt støtte ikke blot fra luftfartsselskaberne og lufthavnene, men også fra luftfartstjenesteudøverne. Støtten fra hele ATM-sektoren blev bekræftet på ny med vedtagelsen af en køreplan i Madrid i februar 2010 på mødet i EU's Ministerråd den 4. maj
2010 efter krisen i forbindelse med skyen af vulkansk aske og gennem et charter i Budapest i marts 2011. Denne stærke politiske støtte bekræfter det presserende behov for en løbende reform af ATM-sektoren, og navnlig at den fuldstændige og rettidige gennemførelse af det fælles europæiske luftrum skal have høj prioritet.
I henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 giver denne rapport [5][6] et overblik over status for anvendelsen af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum og de vigtigste foranstaltninger, der er truffet, eller som skal træffes efter vedtagelsen af den anden lovgivningspakke i november 2009.
1 KOM(1999)614 endelig udg. af 6. december 1999.
2 Forordning (EF) nr. 549/2004, EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.
3 KOM(2008)0389 Fælles europæisk luftrum
4 Forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009, EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34.
5 En første rapport om gennemførelsen af lovgivningen om det fælles luftrum blev vedtaget i 2007, KOM(2007)845.
6 I betragtning af status for gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum indeholder dette overblik ikke en vurdering af de opnåede resultater set ud fra et økonomisk, socialt, miljømæssigt, beskæftigelsesmæssigt og teknologisk synspunkt. Dette bliver taget op i den næste rapport. II: på vej mod en mere bæredygtig lufttrafik med forbedrede præstationer.
Lufttransport spiller en vigtig rolle for Den Europæiske Unions (EU's) økonomi og samfund. I denne forbindelse er lufttrafikstyringssystemet af afgørende betydning for lufttransportoperationerne, når udfordringerne i forbindelse med konkurrenceevne, sikkerhed og bæredygtighed skal tackles.
Luftrafikstyring (ATM) er en netværksindustri. Den består af flere hundrede lufttrafikkontrolsektorer, der drives af mere end 60 lufttrafikkontrolcentre og mere end 16.700 flyveledere, som styrer trafikken fra og til 450 europæiske lufthavne og også fra og til tredjelande. Med denne komplekse struktur styres over 26 000 daglige flyvninger i EU, der håndteres ca. 38 000 flyvetimer dagligt, og der drives et net af flyruter, som til stadighed optimiseres på nationalt niveau, men endnu ikke på europæisk niveau.
Fordi den stadig er baseret på nationalt suverænt luftrum, er ATM i Europa meget opsplittet, og den domineres af national monopollevering af tjenesteydelser. Da lufttrafikmængden er steget betydeligt, ikke mindst som følge af oprettelsen af det fælles luftfartsmarked, medfører denne opsplitning nu alvorlige kapacitetsproblemer og store forsinkelser for passagererne. Det indebærer endvidere et unødvendigt brændstofforbrug og unødvendige emissioner, og der skabes højere infrastrukturafgifter, end hvis lufttrafikken blev afviklet på europæisk i stedet for nationalt niveau. Omkostningerne ved udøvelsen af luftfartstjenester i Europa beløber sig til ca. 8 mia. EUR om året, mens luftfartsselskabernes samlede yderligere omkostninger på grund af en ikke-optimal omkostningseffektivitet og opsplittelsen af det europæiske luftrum anslås til ca. 4 mia. EUR om året. Kort sagt, er et fælles europæisk luftrum endnu ikke blevet til virkelighed.
Efter lanceringen af forslaget om det fælles europæiske luftrum (SES) i 2000 [1] kom ATM med den lovgivning, der blev vedtaget i 2004 [2], til at henhøre under EU's kompetence med henblik på at reducere opsplitningen af det europæiske luftrum og øge dets kapacitet. Vi har nu en institutionel ramme, der udvikler sig, sikkerheds- og interoperabilitetsstandarder og regler om luftrum og lufttrafikregulering samt bedre omkostningsgennemsigtighed. Men selv om den første lovramme var nødvendig, var den ikke tilstrækkelig. Derfor vedtog Rådet og Europa- Parlamentet i november 2009 en anden lovgivningspakke (SES II) efter forslag fra Kommissionen i juni 2008 [3] med henblik på at fremskynde etableringen af et ægte fælles europæisk luftrum fra 2012 [4]. Den hviler på fem søjler, som er præstation, sikkerhed, teknologi, lufthavne og den menneskelige faktor. Den anden lovgivningspakke har fået stærk og udtalt støtte ikke blot fra luftfartsselskaberne og lufthavnene, men også fra luftfartstjenesteudøverne. Støtten fra hele ATM-sektoren blev bekræftet på ny med vedtagelsen af en køreplan i Madrid i februar 2010 på mødet i EU's Ministerråd den 4. maj
2010 efter krisen i forbindelse med skyen af vulkansk aske og gennem et charter i Budapest i marts 2011. Denne stærke politiske støtte bekræfter det presserende behov for en løbende reform af ATM-sektoren, og navnlig at den fuldstændige og rettidige gennemførelse af det fælles europæiske luftrum skal have høj prioritet.
I henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 giver denne rapport [5][6] et overblik over status for anvendelsen af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum og de vigtigste foranstaltninger, der er truffet, eller som skal træffes efter vedtagelsen af den anden lovgivningspakke i november 2009.
1 KOM(1999)614 endelig udg. af 6. december 1999.
2 Forordning (EF) nr. 549/2004, EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.
3 KOM(2008)0389 Fælles europæisk luftrum
4 Forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009, EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34.
5 En første rapport om gennemførelsen af lovgivningen om det fælles luftrum blev vedtaget i 2007, KOM(2007)845.
6 I betragtning af status for gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum indeholder dette overblik ikke en vurdering af de opnåede resultater set ud fra et økonomisk, socialt, miljømæssigt, beskæftigelsesmæssigt og teknologisk synspunkt. Dette bliver taget op i den næste rapport. II: på vej mod en mere bæredygtig lufttrafik med forbedrede præstationer.